VAF AWARDS 2020: Og vinderne er…

Viborg Animation Festivals filmprogram i 2020 bød på en sprudlende magfoldighed både hvad angår teknik, kunstnerisk udtryk og fortællestil. Vi er stolte af at præsentere vinderne af VAF Awards’ syv kategorier og dertil også en special mention.

BEST FEATURE

Den fantastiske historie om Marona
Anca Damian
FR/RO, 2D-animation

Vinderen er en film, der portrætterer livet og alle dets op- og nedture på en smuk, farverig og meget kunstnerisk måde. Den udnytter til fulde alt det, som animation kan, i en usædvanlig kombination af musik, farver og vidunderligt artwork.

BEST Short film

Winter in the Rainforest
Anu-Laura Tuttelberg
EE, stop-motion

“For udfoldelsen af en utrolig teknik angående dukker og for at have placeret dukkerne i en live-action baggrund; skov, flod og det hele. Vi mener at konfrontationen mellem de to elementer er vidunderlig, men også at teknikken siger noget om følelser, sensualitet, fare, altings skrøbelighed. Filmen fortjener at blive set mere end én gang; det er en ny oplevelse hver gang.

BEST Experimental film

Half Asleep
Caibei Cai
CN, 2D-animation

“Filmen “Half Asleep” modtager Best Experimental Film Award for sin stærke art direction, den meget originale atmosfære den skaber og for det usædvanlige soundtrack.


BEST Student film

To the Dusty Sea
Héloïse Ferlay
FR, stop-motion

“For et i sandhed emotionelt blik på ægte familiesituationer, udforsket på en smuk og intim måde.”

ANIMOK YOUTH JURY AWARD

o28
Otalia Caussé, Geoffroy Collin, Louise Grardel, Antoine Marchand, Robin Merle & Fabien Meyran
FR, 3D-animation

“Filmen er sjov, fuld med fart og skøre karakterer. Det er en god blanding af genrerne komedie og romantik.
Den er sjov fordi hovedpersonerne hele tiden er lige ved at komme til skade. De rammes af en væld af uheld, men klarer den. Vi synes baggrund- og karakterdesignet var flot, og det passede godt til komedie-genren. Fedt at den virker uden tale.”

ANIDOX:VR Award

Minimum Mass
Raqi Syed & Areito Echevarria
FR/NZ, virtual reality

“MINIMUM MASS inviterer dig indenfor som tilskuer til et drama med personlig tyngde og den gør det med ynde og autenticitet. Teatralsk iscenesat præsenterer den fragmenter af en virkelighed med ufrivillig abort; et emne der for ofte forbliver i det usagte. Oplevelsen placerer seeren i centrum; den kaster os ud i et kriseramt pars tragiske, men også varme og emotionelle rejse.
MINIMUM MASS har en unik stil, som kombinerer realisme med en klog brug af en dukkeagtig lille målestok, og den tilføjer en elegant og simpel, men innovativ interaktivitet. Den udnytter mediet VR ved at opfordre seeren til at vælge og gentænke sit standpunkt. Den skaber effektivt en boble – inviterer os ind – og lader det personlige drama udfolde sig, så vi omhyggeligt kan betragte det og reflektere over det.

Open workshop recidency award

Hush
Vibeke Bryld
DK, virtual reality

“Vi fandt Hush fascinerende og eftertænksom – men også med den undersøiske verdens skønhed, der kan blive mørk og skræmmende. Projektet er forbundet til myter og folkeeventyr om fiskere, som lever – og sommetider dør – i tæt forbindelse med havet.
Omringet af det ”levende” vand og maritime liv som vi ikke til fulde begriber, er vi efterladt med en eneste mulighed – at give slip og give efter for vores umiddelbare sanser. Idet det udstråler både fredfyldthed og mistænkelighed, mener vi at dette værk demonstrerer nyt potentiale og en spændende vej forude.”

Special Mention

Hide N Seek
Bára Halírová
CZ, 2D-animation

“Juryen har besluttet at give en special mention til Bára Halířovás afgangsfilm ”Hide N Seek” for hendes poetiske visioner såvel som for soundtrackets humoristiske kvalitet.”

Skriv et svar