Undervisningsmaterialer
Med ANIMOK får du en unik mulighed for at blive klogere på, hvad film- og mediepædagogik.
Animation er en optisk illusion af bevægelse. Det er en hurtig fremvisning af en serie billeder, tegninger eller fotos.
Det kræver hverken særlig teknisk viden eller dyrt udstyr at lave animation. Det kræver, at man har et kamera og en bærbar/stationær computer/ipad. Derudover skal man bruge materialer i form af pap/ler/voks til at udforme figurer og landskab. Man kan også anvende dukker og andre objekter til at animere med.
Teknikken man arbejder ud fra, kaldes ‘stop motion’ – den samme teknik, som er blevet brugt til at lave tegnefilmene ‘Cirkeline’, ‘Bennys Badekar’ og ‘South Park’.
Få en fantastisk filmoplevelse
ANIMOK Ungdomsjury er en af vores elskede tilbagevendende begivenheder, hvor ca. 140 unge fra forskellige skoler i Region Midt er jury for en dag. Sammen med en filmskaber oplever eleverne forskellige fortællertraditioner og måder at skabe animerede film på. Målet med ANIMOK ungdomsjury er at give eleverne en stemme, hvor deres ideer og tanker tages alvorligt.Det er fantastisk at se film sammen. Det kan være i biografen, i klassen eller helt andre steder. Film binder os sammen. Giver os mulighed for at se verden på nye måder, og vi kan blive meget klogere på os selv og hinanden. Før I skal se en film, anbefaler vi, at dele forløbet/undervisningen op i 3 mindre forløb; før, under og efter filmoplevelsen. Dette er en god rammesætning for at skabe den bedste filmoplevelse for eleverne. Ved at dele forløbet op i en før-under-efter, vil I klæde eleverne rigtig godt på til at opleve og forstå filmen, og det vil give eleverne mere mod og lyst til at arbejde med animation efter filmoplevelsen. Materialerne, som vi henviser til her på siden, kan bruges både før, under og efter jeres film oplevelse. Det er op til jer, som underviser eller pædagog selv at planlægge, hvordan du ønsker at bruge materialerne, og hvor meget af materialet.
Materialerne handler om at give børnene en forståelse for, hvad animation er og hvad det kan. Vi anbefaler, at man gør i et miks af teori og praktiske øvelser.
FØR FILMEN: Handler om at give eleverne en generel viden om film. Eksempelvis gennem kreative lege med animation, læse om film og læse om den specifikke film, der skal ses.
FILM OPLEVELSEN: Handler om at lære eleverne, hvordan man ser film sammen i biografen, både som en social aktivitet, men evt. hvordan man ser filmen. Er der noget særligt at kigge efter.
EFTER FILMEN: Handler om at reflektere over filmoplevelsen gennem analyse og kreative øvelser.
Bliv klog på de filmiske virkemidler
De filmiske virkemidler benytter den emotionelle indvirkning vores omgivelser har på os. Det er filmens formsprog, og det er måden, hvorpå billederne, det visuelle udtryk og lyden bruges til at fortælle historien og dermed skabe spænding i filmen.
Hovedelementerne er: Medie/teknik, billedkomposition, klipning, rytme, farve-skema, lyd, skuespil/kropssprog, stil/design, metaforer og symboler.