Bliv klog på de filmiske virkemidler

Billedkompositionen hjælper os til at forstå budskabet i filmen. Når man skal lave baggrunde til en film er det som at male et maleri. Man skal tænke over hvordan tingene er placeret i billedrammen. Man skal sørge for at skabe dybde i billedet ved brug af forgrund, mellem grund og baggrund. Placeringen af personer og genstande er også vigtigt i forhold til hvordan vi opfatter fortællingen i billedet. For at forstærke udtrykket i billedet kan man lytte til hvordan vi siger tingene, hvilke sproglige metaforer vi bruger. For eksempel: Han følte sig i baggrunden. Betyder én person, som føler sig en smule udenfor, en smule alene, trukket tilbage. For at vise den følelse, virker det stærkest at sætte den person længst tilbage i billedet.

Klip hjælper os til at skabe fokus i filmen og gøre den mere interessant. Klip hjælper os med at spare animation. En film veksler mellem forskellige kamera vinkler. Fra total billeder til nærbilleder. Når man skifter kameravinkel hedder det et klip. Det kommer fra dengang film virkelig var filmstrimler, og man klippede med en saks i filmstrimlen. På engelsk hedder en film “a movie”, det kommer af ordet move – at bevæge. Det er et meget rammende ord for en film skal bevæge sig hele tiden, også når man klipper fra en kameravinkel til en anden skal det føles som om bevægelsen fortsætter. Et klip skal ikke bemærkes af publikum. Man kan klippe i den samme scene eller skifte sted med klip. Når vi klipper fra et totalbillede til et nærbillede kan vi spare animation. Eksempelvis; En kvinde sidder i en sofa med en kop. Hun begynder at løfte koppen. Vi klipper til et nærbillede af hendes hoved, hvor koppen allerede er oppe ved munden.

Rytmen er med til at skabe spænding eller det modsatte. Rytmen i en film skabes af frekvensen af klip. Denne frekvens rammer vores puls. Sker der en række hurtige klip, specielt hvis det er mellem nærbilleder, føler vi uro. Vi mister ligesom overblikket.

Farver skaber stemninger. Farver forbinder vi med forskellige følelser. De følelser er opstået ud fra vores kendskab til verden omkring os. Eksempler kan være: Blå er farveskalaen på en vinterdag med sne og tåge. Det omsætter vi til følelsesmæssig kulde. Et uendeligt blåt roligt hav med en blå himmel over giver ro. De store vider maner også til respekt og myndighed. Grå er farverne på en regnfuld dag, der ikke virker opstemmende på de fleste, grå forbindes oftest med tristhed. Rød er farven på den nedgående sol og på kærlighed. Rød er også farven på den altopædende ild, der har elementer af fare i sig. Mennesker der bliver røde i hovedet er enten følelsmæssigt overvældede eller vrede.

Lyd er med til at sætte os i forskellige stemninger og påvirker os ubevidst. Hvis man skruer lyden ned i en horror film, virker den ikke helt så farlig. Tænk på et scenarie hvor vi ser en ældre herre giver en is til at barn. Vi kan skabe to helt forskellige scenarier ved at ændre lyden fra glad og let til en tung truende musik. Lyden er en medspiller, der kan uddybe en scene, og som derved kan spare os for animation. Et andet eksempelv en mus og en kat løber ind i en gammel mølle. Der er en masse skrammel lyde og møllen rokker måske. Det giver os indtrykket af at katten og musen slås. Måske kommer der en tyk mus ud af møllen. Lyden kan også forudsige handlinger. Måske hører man fodtrin. I næste klip er morderen over hovedpersonen. Lyd må ikke stoppe i et klip. Enten før eller efter. Ellers virker det som om man klipper filmen fra hinanden.

Metaforer er ofte implemteret i vores dagligdag gennem sproget. Symboler tilhører forskellige kulturer. Sproget består af en række sproglige metaforer som beskriver kort den situation, man gerne vil kommunikere. For eksempel: Jeg står ved mit livs korsvej. Betyder at man skal til at foretage nogle valg. Symboler kan være flag eller rygmærker der beskriver tilhørsforhold. Brug symbolerne til at forstærke budskabet i jeres film.

Kropssproget er det bærende i den umiddelbare kommunikation mellem mennesker. Vi åbner for eksempel vores hænder, når vi er åbne og imødekomne og knuer hænderne når vi er vrede. Nogle gange er der en modsætning mellem det, der bliver sagt og den talende personens kropssprog. I en film overdriver vi kropssproget for at gøre budskabet tydeligere. I animation arbejder man med en tydelig silhuet. Hvis man maler figuren sort skal man kunne se, hvad personen laver alligevel. De skabes blandt andet ved at arme og ben ses tydeligt ud fra kroppen. Se efter hvordan en trist person eller en glad person bevæger sig. Udfør evt. handlingen selv og tænk over kroppens holdninger. I filmverdenen siger vi ”Don´t say – it show it”

Designet af en film er med til at definere filmens genre. Der skal i en animeret film være en sammenhæng mellem design og bevægemønster. Hvis designet er meget naturalistisk vil publikum forvente at figurerne bevæger sig realistisk. Mere grafiske figurer giver større frihed til måden, de skal bevæge sig på. Det kan selvfølgelig være et virkemiddel at en realistisk person bevæger sig lidt hakket og kantet. Designet af figurer skal også beskrive figurens personlighed. Brug farver, former og størrelsesforhold.