Masterclass 3 - Drawing Outside the Box w. Halfdan Pisket

27sep10:0016:00Masterclass 3 - Drawing Outside the Box w. Halfdan Pisket10:00 - 16:00(GMT+02:00) Parolesalen, Kasernevej 8-10TrackIndustry

Time

27/09/2023 10:00 - 16:00(GMT+02:00)

Location

Parolesalen

Kasernevej 8-10

Other Events

Event Details

Den internationalt prisbelønnede tegneserietegner Halfdan Pisket er kendt for sin Dansker-trilogi – om sin tyrkisk/armenske fars flugt til og liv i Danmark – og for den anmelderroste Døden. Begge tegnet og fortalt af ham selv. Men på det seneste har han vendt ensomheden ryggen og er blevet del af en tosomhed: Han og maler/filmskaber Masar Sohail skabte sidste år multimedie-udstillingen og bogen The Mullah sammen, og under VAF fortsætter de projektet på Kunsthallen her i Viborg.

Første del af Piskets masterclass, som løber fra 10-12, er et oplæg fra tegneserietegneren og illustratoren selv: Han fortæller om udstillingen på VAF, om samarbejde, om at finde sin egen gnist at arbejde på, og om at tegne sig gennem livet.

Anden del er en workshop, hvor Pisket sætter fokus på begrænsningens gunst: Hvordan man kan udfordre sit eget virke gennem dogmer. Han vil først fortælle om sin egen tilgang til kreative benspænd, og siden vil han sætte masterclass-deltagerne i gang med at spænde ben for sig selv.

Halfdan Pisket

Illustrator og tegneserietegner. Slog igennem med trebindsværket Dansker – bestående af bindene Desertør, Kakerlak og Dansker – der skildrede hans fars opvækst på grænsen mellem Tyrkiet og Armenien, hans flugt til Danmark og livet i Skandinavien. Serien blev rost til skyerne af anmelderne og vandt en række priser, ikke mindst en Fauve d’Or på Angoulême-festivalen, tegneseriens svar på Cannes. Senere kom den også roste Døden, og sideløbende har Pisket lavet en lang række illustrationer, kunsttryk, VJ-performances og samarbejdsprojekter.

Ticket

Skriv en mail til Erik Barkman erba@via.dk for at reservere billetter

Go to Top